Tuesday, January 29, 2008

Wiki-ecclectica

For første har jeg mere eller mindre sprunget ugens opgave over. Ikke at jeg ikke kan se hvad Wiki kan bruges til eller fornuften i at lege lidt. Meen jeg kender Wiki i forvejen og skal selv udgive et indlæg omkring Anau, Turkmenistan til den danske Wiki og jeg må indrømme at tanken om at udgive noget tilfældigt useriøst ikke tiltaler mig, så derfor er punkt 18 sprunget over.

Monday, January 14, 2008

Technorati

Technorati Profile

Så fik jeg hul på bylden med Technorati. En smart ting at kunne søge i Blogs da Google og browsere ikke kan. En begrænsning man skal melde sig til, men det bliver nok mere udbredt og en udvidelse til søgningen på websites.

Thursday, January 10, 2008

Del"Grr"icious

Nu var det tæt på jeg var blevet gal på den stupide explorer. Jeg bruger den ikke derhjemme og det er der en grund til. Nuvel efter lang tids snerren af skærmen lykkedes det mig endelig at få vist de 2 knapper. Ikke at jeg vil bruge det til noget, jeg kan snildt huske de links jeg bruger og det eneste jeg gerne vil huskes på er passwords (spc efter 23 ting, hvor mit antal af passwords er eksploderet). Og at huske passwords er en af de ting delicious ikke kan, så no way jeg ever vil bruge det her program.